Undervisere

(Foto: Sigrún Gudbrandsdóttir)
Pernille Abd-El Dayem (hun/hende; født 1985) blev uddannet fra Forfatterskolen i 2012 og har i en årrække undervist på Testrup Højskoles Skrivelinje. Hun debuterede i 2015 med Inden for revet. Siden er romanen June i udkommet 2018, som hun modtog Michael Strunge-prisen og Blixens Årets Talent-pris for, og i august 2022 udkom novellesamlingen Omsorgsdage. Pernille har været arrangør af Donna Wood-oplæsningerne og medredaktør på Donna Wood-genskrivningerne.


(Foto: Trine Kobborg)
Rolf Sparre Johansson (de/dem; født 1985) debuterede i 2015 med digtsamlingen Søvn og har siden udgivet tre yderligere digtsamlinger, senest Lysets jord i 2021. De er cand.mag. i litteraturvidenskab og har flere års erfaring med skriveundervisning fra Skrivekreds i Nordvest, som de var med til at stifte i 2017, og Tologis-logis, som de stiftede i 2021. Siden 2010 har de arbejdet som redaktør på forlaget OVBIDAT.


Mathilde Moestrup (hun/hende; født 1991) er forfatter, oversætter og journalist. I 2023 debuterede hun med romanen Elektras breve, og samme år udkom hendes oversættelse af prosasamlingen Sonetten om åndedrættet. Hun har siden 2017 været skribent på Informations bogtillæg. Hun er cand.mag. i litteraturvidenskab og uddannet fra skriveskolen Biskops-Arnö.


(Foto: Karen Fjordside Pontoppidan)
Andrea Fjordside Pontoppidan (hun/hende; født 1990) er uddannet litterat og har studeret "Essay og kritik" på den svenske skriveskole Biskops Arnö. Hun debuterede med bogen Kartoffeløje på OVBIDAT i 2022 og skriver desuden kritik for Litteraturmagasinet Standart og Magasinet Atlas. Hun er forlægger hos den kuratoriske platform og mikroforlaget Laboratoriet for Æstetik og Økologi og har tidligere undervist i kreativ skrivning på bl.a. Testrup højskole og Borups højskole.


Tidligere faste undervisere / gæsteundervisere: Ditte Holm Bro, Gry Stokkendahl Dalgas, Liv Nimand Duvå, Sidsel Ana Welden Gajardo, Siri Ranva Hjelm Jacobsen, Hannah Lutz, Sebastian Nathan, Jakob Slebsager Nielsen, Lucia Odoom, Cæcilie Højbjerg Poulsen, Sabitha Söderholm.